Flere har nævnt, at de ikke kan finde pressemeddelelsen, og det kan da være, at der er rykket rundt på links osv. på DRs hjemmeside, så her er teksten samlet:
19. nov. 2006 12.02 Indland Opdat.: 19. nov. 2006 12.22
TV AVISEN i luften fra DR Byen
19. nov. 2006 12.02 Indland Opdat.: 19. nov. 2006 12.22 TV AVISEN i luften fra DR ByenKlokken 12 gik TV AVISEN for første gang i luften fra DR Byen. Det var studievært Jeppe Nybroe, der i går sagde farvel til i den sidste avis fra TV Byen. Det var også Jeppe, der sagde goddag i den første avis fra DR Byen.
Nye formater
Senere i dag tager DR hul på de to store nyhedsudsendelser klokken 18.30 og klokken 21. Begge udsendelser får at markant anderledes udseende, men også indholdet vil få en ny form.
For ser man begge udsendelser, så vil man langt fra få samme oplevelse.
Ikke bare har TV AVISENs studie fået en ansigtsløftning, indholdet og opbygningen af de to “aviser” vil også være markant anderledes, end de er i dag, oplyser nyhedschef på TV AVISEN, Henrik Keith Hansen.
Udsendelsen 18.30 skal nu i højere grad fange kvinder og især seere i provinsen.
- her vil vi i særlig grad satse på de nære vinkler og på det, danskerne taler om lige nu. På det, der interesserer dig, og fascinerer dig. Og på det, du ikke vidste, ville interessere dig, siger nyhedschefen.
Det store flagskib
TV AVISEN klokken 21 skal være DRs flagskib til den moderne, krævende og travle seer, der særligt interesserer sig for, hvad der sker globalt. Med andre ord - de unge skal lokkes til at tænde for DR1 om aftenen.
- Vores seere kan regne med, at TV AVISEN er der for dem - uanset hvornår der sker store, skelsættende begivenheder i Danmark eller i verden, siger Henrik Keith Hansen.
Tags: Danmark
suk
Yngre mandlige nyhedschefer bosiddende i København bør generelt veje deres ord på en guldvægt, uanset hvor megen substans der end måtte være i deres udtalelser.
De kunne med fordel gense den episode af “Smack the pony”, der blev sendt på DR2 for et par uger siden, hvor en stakkels bingovært gerådede i meget store problemer med at oplæse bingotallene på en tilstrækkelig politisk korrekt måde.
Såvidt jeg kan se er den kritiserede passus iøvrigt nu strøget af artiklen og protesterne har dermed båret frugt, og dens stakkels yngre mandlige nyhedschef bosiddende i København har fået en lærestreg,som han vel sent glemmer. Spørgsmålet er så, om de faktiske seermålinger samtidig har ændret sig ?
Ja Karl, du har fuldstændig ret, den stakkels mand gør det garanteret aldrig mere…
Når man efterfølger en stærk og dygtig kvinde på en så udsat post, må man dog nok regne med en vis opmærksomhed på sine udtalelser af den ovennævnte art.
Med hensyn til seermålingerne: Det kan jo højst køre i baggrunden med al den tid vi bruger på de blogs efterhånden